Mere end bare en saunaoplevelse
Odense's nye frirum på Byens Ø
Vi skaber et rum for
Heat Space tilbyder saunagus og oplevelser, der kombinerer flere ting: varme og kulde, udsigt til vand og natur, og et fællesskab, der er åbent og afslappet. Det er et sted, hvor du kan koble af og være dig selv - alene eller sammen med andre.
Ro og balance
Et åndehul, hvor varme og kulde hjælper krop og sind til at falde til ro.
Unikke oplevelser
Vi udvælger æteriske olier, temaer og produkter med omtanke, så hver session føles helhedsorienteret.
Unik lokation
En unik ramme ved vandet, på Byens Ø i Odense, med udsigt til natur. Let tilgængeligt for alle.
Professionel guidning
Vores gusmestre sikrer, at du bliver trygt ledt gennem hele forløbet, så du kan give slip og bare nyde.
Book Saunagus
Vores saunagus faciliteres af dygtige gusmestre og varer ca. 75 minutter, fordelt på tre runder af 10-12 minutter.
Indimellem kan du køle ned i vores koldtvandskar, med vores vippespande eller almindelig kolde brusere. Det koster 15 kr. at komme en tur i vores individuelle koldtvandskar - det booker du via Mobile Pay på pladsen.
Husk at medbringe badetøj, badetøfler, drikkedunk og to håndklæder (ét til saunaen og ét til bagefter). Medbring også hængelås hvis du vil bruge vores garderobeskabe.
Mest stillede spørgsmål
Her kan du finde svar på de spørgsmål vi ofte oplever folk kan være i tvivl om. Finder du ikke det svar du søger, så skriv til os på info@heatspace.dk.
Heat Space ligger i Odense havn, på Byens Ø. Du skal faktisk bare følge Finlandsgade og Finlandskaj - så kan du ikke undgå at finde frem til vores saunagus område.
Der er 130 parkeringspladser og 3 timers gratis parkering på Byens Ø parkering - lige ved Heat Space. Du finder parkeringspladsen her: https://maps.app.goo.gl/Lt7cn6zVRJtJdydL8
OBS: husk at følg gældende skiltning, at parkere i de afmærkede båse og at stille p-skiven. Der er to personaleparkeringer tættest på indgangen til Heat Space, som kun må anvendes af Heat Space personale.
Udover vores sauna og forskellige muligheder for at komme under det kolde vand (kar, brusere og vippespande), har vi også to varme brusere, toiletter, opvarmet omklædningsrum og butik med stort udvalg af kolde drikkevare, sunde snacks og lækre plejeprodukter.
OBS: man må ikke hoppe i havnen.
Du skal have følgende med dig:
- 2 håndklæder: ét til saunaen og ét til bagefter
- Badetøj
- Drikkedunk
Hvis du ønsker at bruge vores skabe skal du i tillæg selv medbringe en hængelås. Det er også en god idé at tage slippers med til pauserne mellem sessionerne.
Udover vand så stiller vi elektrolytter til rådighed til hver session, fra d. 15. februar (vi tester optimalt setup for elektrolytter ila. januar), så husk din egen drikkedunk. I receptionen kan du desuden købe diverse drikkevarer i vores butik, som kombucha og kokosvand.
Alkohol udvider blodkarrene og øger risikoen for svimmelhed, dehydrering og overbelastning af kredsløbet i sauna. Derfor er alkohol ikke tilladt hos os.
Undgå desuden alkohol mindst 12 timer før sauna – og vent med sauna, til du ikke længere er påvirket/har sluppet tømmermændene. Tømmermænd er kroppens signal om dehydrering og stress, og sauna kan forværre det. Lyt til kroppen, drik vand og vælg ro.
Vi anbefaler, at du booker i god tid, da pladserne ofte bliver udsolgt. Hvis der er ledige pladser, kan du godt booke indtil 15 minutter før start.
Vi ved, at planer kan ændre sig, men for at sikre fair vilkår for alle og kunne styre vores kapacitet, har vi en fast politik for aflysninger og udeblivelser.
Aflyser du senere end 12 timer før – eller møder du ikke op – bortfalder din billet, og der gives hverken refusion, ombooking eller overførsel.
Reglen sikrer, at vi kan tilbyde pladser til andre på ventelisten og skabe den bedst mulige oplevelse for dem, der deltager.
De fleste kan trygt være med, men vi anbefaler, at du spørger din læge, hvis du er gravid, har hjerteproblemer eller anden helbredsmæssig udfordring.
Hver session varer ca. 75 minutter, fordelt på tre 10-12 minutters sessioner i saunaen. Indimellem sessionerne køler vi ned i koldvandskarrene eller under bruserne.
Vi er altid på udkig efter dejlige mennesker, der ønsker at bidrage til Heat Space oplevelsen. Hold øje på vores event side og/eller skriv en mail til info@heatspace.dk.
Ja, du kan købe gavekort her på hjemmesiden – en oplagt gaveidé til en, du vil forkæle. Du finder gavekort her.
Det sker for os alle at efterlade noget. Vi samler alle fundne ting i en boks på stedet, så de ikke bliver væk. Kom endelig forbi i åbningstiden og se, om vi har det, du savner – vi hjælper dig gerne med at lede. Vi opbevarer tingene i en periode, så kig forbi hurtigst muligt, hvis du mangler noget.
Saunagus er en guidet saunaoplevelse, hvor gusmesteren arbejder med varme, damp og æteriske olier for at skabe velvære, afstressning og ny energi.